2.10.2017

Styrkelse af sælgerteamet i Gråkjær Landbrug

Efterspørgslen har bidt sig fast i vores landbrugsafdeling.

Det er en fornøjelse at sige velkommen til Jesper Vestergaard Knak i stillingen som salgsbackup i Gråkjær Landbrug. Jesper kommer fra en stilling som intern salgsleder ved Jyden, hvor han har siddet med indendørs mekanisering både på inventar, ventilation og foderanlæg. Jesper Knak har en uddannelse som agraøkonom med speciale i svin og har tidligere arbejdet som driftsleder på en sobesætning.

Hans baggrund giver ham den fornødne ballast til at kunne udfylde rollen som salgsbackup for Gråkjær Landbrugs øvrige projektkonsulenter og have fokus på projektsalg i Sverige. 

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk